De Slægtshistoriske kilder.
I Danmark findes fem almindelige statsarkiver, nemlig Rigsarkivet i København og de fire landsarkiver: København (dækkende Sjælland og de sydlige øer), Odense (for Fyn m.m.), Viborg (omfattende Nørrejylland ned til Kongeåen) og Åbenrå (dækkende Sønderjylland). Rigsarkivet omfatter Centraladministrationens sager, og hvad kongerne har efterladt af skriftlige materialer. Administrativt er Rigsarkiver opdelt i 5 afdelinger: Første afdeling, der rummer arkivalier ældre end 1848, anden afdeling med nyere sager, tredje afdeling er det tidligere Hærens Arkiv, fjerde afdeling tager sig af privatarkiverne, og endelig er der et fælles sekretariat. På Rigsarkivet opbevares bl.a. de af slægtsforskeren almindeligst benyttede grupper: folketællinger og lægdsruller. Landsarkiverne rummer de lokale embeders arkiver: præstearkiver (kirkebøger m.m.), retsbetjentarkiverne, godsarkiver og byarkiver.
Den førstegangsbesøgende på et arkiv vil med forundring konstatere, at det rummer kilometer ved kilometer af boghylder fyldt med håndskrevne bøger og protokoller, prentet med gotisk, en skrift som forekommer nutidsmennesker komplet ulæselig.
Kirkebøgerne, der er slægtsforskernes vigtigste kilde, indeholder oplysninger om fødsel, dåb, konfirmation, vielse, død og begravelse. Kirkebogsføringen blev ved lov påbudt i 1646, med den ældste bevarede kirkebog er fra 1573 og stammer fra Hjordkær Sogn i Sønderjylland. Dette betyder imidlertid ikke, at kirkebøgerne normalt findes fra 1646 og frem til i dag. I de ældste tider førtes kirkebogen nemlig kun i ét eksemplar, der som regel opbevaredes i kirkegården. Krige, plyndringer, brand og manglende omtanke for disse arkivalier’s betydning resulterede i masser af tilfælde i, at kirkebøgerne gik tabt. Normalt er kirkebøgeme således kun bevaret tilbage til ca. midten af 1700-tallet, og alene i Nørrejylland findes 50 sogne, hvor alle kirkebøgeme er gået tabt før 1814. Ved reskript af 11. december 1812 blev det påbudt, at kirkebøgerne skulle føres i 2 eksemplarer, og fra den tid kan man altid regne med, at kirkebøgerne er bevaret.
De er dog ikke alle lige godt førte, mange af de ældste kirkebøger er ret mangelfulde og i perioder slet ikke ført, ting, som naturligvis vanskeliggør forskerens arbejde.
Folketællingerne er også en vigtig kilde for slægtsforskeren. Den første folketælling fandt sted 1769, men har kun statistisk betydning. De følgende fra 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1885 (kun København), 1890, 1895 (kun København), 1901 og derefter hvert 5. år, giver oplysning om bopæl, navn, stilling i familie, alder (må ofte tages med forbehold), ægteskabelig stand og næringsvej. Fra 1845 kom den meget vigtige rubrik med fødested.
Lægdsruller i moderne forstand indførtes i 1788, da staten overtog indskrivning af soldater. Det var imidlertid kun bondesønner, der udtoges, og først fra 1849 indførtes almindelig værnepligt. Oprindelig blev drengebørn optaget i rullen i det første leveår, men i 1849 fra det fyldte 15. år og fra 1869 i det år, de fyldte 17. I rullen blev man stående, til man fyldte 36 år, fra 1869 til 38. år. I lægdsrullen kan man følge den værnepligtiges flytning og finde hans alder, fødested og faderens navn oplyst.
Skøde- og panteprotokollerne indføres i byerne ved lov i 1682 og landdistrikterne i 1738. De fortæller os om ejendomshandler og optagelse af lån etc., men har naturligvis kun betydning, når man beskæftiger sig med personer, der ejer fast ejendom. I 1845 indførtes realregistre, så hver ejendom fik et blad i registeret med oplysning om adkomst, behæftigelser og servitutter.
Fæsteprotokollerne har meget står betydning, idet den overvejende del af landbefolkningen indtil omkring 1800 var fæstere under en herregård. Disse protokoller eksisterer fra 1719 og indeholde fæstebrevene, dokumenter, som udfærdigedes, hver gang godset bortfæstede en af sine ejendomme. Fra en del godser er fæsteprotokollerne dog gået tabt.
Skifteprotokollerne giver med fortegnelse over arvingerne og boopgørelser fortræffelige oplysninger. Protokollerne er at finde i de enkelte jurisdiktioners arkiver, for fæstere i de private godsarkiver og i ryttergodsarkiver, i amts- og herredsarkiverne (for selvejere), i byfogedearkiver (borgere) og de gejstlige arkiver (præster og degne).
Tingbøger blev ført ved de forskellige retter som landsting, herredsting, byting, birketing m.v. og indeholdt dels referater af det, der passerede, dels breve, der lystes på tinge. Efterhånden udskiltes af det brogede indhold protokoller med særlig indhold, skifteprotokoller, skøde- og panteprotokoller med flere.
Justitsrotokollerne kan fortælle om forfædrene har været indblandet i retssager, medens jordebøgerne og matriklerne giver oplysninger om de enkelte gårdes størrelse, om ejer- og fæsteforhold, landgilde etc.
